De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.
I et hjem med børn kan der hurtigt komme til at rode. Børnenes legetøj kan ende rundt omkring i hele huset. Hverdagen indeholder også så mange opgaver, så det hele kan være lidt uoverskueligt. Så bliver der ikke ryddet op, og det er kun de allermest nødvendige ting, der bliver ordnet.
Det kan være rigtig dejligt i en børnefamilie at få lidt system i tingene, så det hele kører mere glat. Børnene kan have pligter og hjælpe til. Hjemmet kan indrettes på en smart måde, så der ikke er grund til at rode. Det hele kan give mere overskud til alle.
Giv børnene pligter
Så snart børn når en alder, hvor de kan gå og holde ting i deres hænder, kan de hjælpe til derhjemme. De kan ikke klare en masse opgaver helt selv lige fra starten. Men de kan begynde at hjælpe til med nogle opgaver.
Selv små børn kan hjælpe med vasketøjet, opvasken, at tørre bordet af og støve af rundt omkring, oprydning og endda madlavning.
Lad børnene hjælpe til med husholdningen, og det vil give dig noget mere overskud. I starten skal de have meget hjælp, men med tiden vil de kunne klare opgaverne selv. At tømme og fylde opvaskeren kan et mindre barn godt lære. Dine børn vil også elske at være med til at lave mad, og det vil samtidig gøre dem mere nysgerrige på at smage nye retter.
Indret jer smart
I kan også tænke på indretningen i hjemmet. Har du indrettet dig smart i forhold til, at der er børn i huset? Det har man ikke altid.
Med børn i hjemmet er det vigtigt at tænke på, at der er plads til dem og deres ting. Det skal også være nemt at finde tingene og at pakke dem væk igen.
Tænk i noget smart opbevaring til børneværelset. Børnevenlig opbevaring gør det nemt for børnene at holde orden. I kan også fint have noget opbevaring til deres ting i stuen. Hvis de får lyst til at lege med noget i nærheden af de voksne, så kan de nemt rydde op efter sig bagefter.
Børnevenlig opbevaring er noget, som børnene selv kan betjene. Det er beholdere, der er nemme at åbne. Det står i en højde, hvor børnene kan nå det. Det er rigeligt plads, så tingene ikke skal pakkes, som spillede man tetris.
Mere overskud til samvær
Med lidt forberedelse og øvelse kan hverdagen komme til at glide meget mere glat. Børnene kan nemt rydde op, når de er færdige med at lege. De hjælper også med husholdningen, så den bliver nemmere.
Når det hele glider mere glat, og alle hjælper til, er der mere overskud. I får mere tid, og I får mere energi. Det nyfundne overskud kan I bruge sammen som familie.
I kan eventuelt bruge overskuddet som gulerod. I kan sætte jer for, at I tager en dag i Legoland, når alle har lært at hjælpe til og at rydde op efter sig. Så kan hele familien være med til at skabe mere overskud og få en belønning for det.