Derfor skal du aldrig ryge indenfor

0
378
Passiv rygning

De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

De fleste er klar over, at man ikke skal ryge i nærheden af små børn, fordi passiv rygning kan være farligt. Nyere forskning viser dog, at det ikke bare er rygning i nærheden af børnene, der kan være skadeligt, men også rygning når børnene ikke er til stede.

4000 skadelige stoffer

Ud over det afhængighedsskabende nikotin, indeholder cigaretter cirka 4000 forskellige skadelige stoffer. Det er stoffer, som på den ene eller anden måde påvirker vores krop, og som kan føre til alvorlige sygdomme senere i livet.

Børn trækker vejret op til fire gange så ofte som voksne, så de trækker de skadelige stoffer ind i kroppen langt oftere. Samtidig bliver stofferne fordelt ud i en meget mindre krop, og det kan have alvorlige konsekvenser for barnet.

Undersøgelser viser, at børn, der bliver udsat for de skadelige stoffer, har større risiko for at få sygdomme som kolik, astma, meningitis og for at blive indlagt på sygehuset. Børnene har også større risiko for at få mellemørebetændelse, som kan give nedsat hørelse og dermed forsinke børnenes sprogudvikling. Samtidig er de generelt intellektuelt dårligere stillet ved skolestart end børn, der ikke har været udsat for rygning.

Røgen bliver i hjemmet

Dine børn er ikke nødvendigvis i sikkerhed, bare fordi du ikke ryger foran dem. De skadelige stoffer fra cigaretter bliver i luften længe efter, røgen er forsvundet, og de sætter sig overalt i hjemmet. Når børnene kravler på møblerne eller putter ting i munden, får de stofferne direkte ind i kroppen. Stofferne bliver også hvirvlet rundt i luften, så de bliver indåndet af både familie og gæster.

Hvis du vil undgå skadelige stoffer i hjemmet, hjælper det heller ikke at ryge under emhætten, ud af et vindue eller i et rum for sig selv. Stofferne bliver i hjemmet, og de bevæger sig rundt i huset.

Du kan eventuelt skifte til en e-cigaret, som ikke indeholder de mange skadelige stoffer, som findes i almindelige cigaretter. Det er bevist, at røgen fra e-cigaretter ikke medfører skadelig passiv rygning, men derfor kan det stadig være en god ide at holde røgen lidt væk fra børn.

EFTERLAD ET SVAR